LOVE2STAMP CLUB PAKKEN MARTS 2023 | BARE FORDI | APRIL 2, 2023 | CAMILLA ANDERSEN

Inspirations blogindlæg med “Love2stamp Club pakken marts 2023”

I dag er der inspiration til to “bare fordi” kort, som er bygget op på samme måde, men alligevel bliver meget forskellige. Da de er meget enkle, har jeg valgt nogle pang farver. Tænker også at sarte og lyse farver vil være flot, det skal da prøves af en anden dag.

Motiver:

Her har jeg valgt de tre Gerbera blomster, og sommerfuglen der er ved at lande. De er stemplet med WOW embossing pad, og hvid embossing pulver.

Mine A6 akvarel papir, får første en børste tur med min Powder tool. Det er for at undgå, at den hvide embossing pulver sætter sig andre steder end den skal. Derefter stempler jeg motiverne med min embossing pad, og drysser den hvide embossing pulver på. Inden jeg varmer med min heat gun, banker jeg let med min finger på papiret, så det overskydende pulver falder af. Varmer så embossing pulveret smelter, og lader det køle af, inden jeg går i gang med baggrunden.

Baggrund:

Kort 1

Til kortet med oxide baggrunden, startede jeg nede fra med den mørkeste farve. Jeg har brugt mine store blending brushes til rød, orange, lys pink og mørk pink. Ved at have børster til lys og mørk i hver farve nuancer, syntes jeg det er nemmere og pænere, at blende farverne sammen.

De oxides jeg har brugt er:

Lumberjack plaid, festive berries, worn lipstick, saltwater taffy og dries marigold

Efter jeg er færdig med at blende farverne sammen, tørrer jeg med noget køkkenrulle, henover de embosset motiver. det gør jeg for, at få den overskydende farve af, og den hvide streg til at stå skarpt.

Til sidst splatter jeg med noget klar shimmer/ Lawn Fawn Liquid Stardust, trækker det overskydende af med køkkenrulle, og lader det tørre. En smule shimmer splat, giver lidt “liv” i kortet.

Kort 2

Det pink kort, er der brugt Nuvo shimmer powder på. Jeg har brugt farven: Cherry bomb.

Jeg drysser farve pulveret på mit papir, ved at banke let på flasken med min finger ( som at få asken af en cigaret). Med min vandflaske, sprøjter jeg lidt vand ud over, så farve pulveret bliver aktiveret. Jeg dupper med køkkenrulle enkelte steder, hvor der er lidt for meget vand (vandet løber). Og gentager med at drysse pulver, vand på og duppe, til jeg er tilfreds. Til sidst lader jeg det ligge, så det kan tørre.

Tekster:

Jeg har stemplet med Versafine Clair i Nocturne/sort, direkte på kortet. Teksten er valgt, fordi vi nogle gange skal huske, at der ikke altid behøver være en anledning til, at give en anden en gave, en blomst eller en hilsen. Hos os hedder det en “bare fordi” ting.

Kortet samles:

De to kort er nu næsten færdige. Inden de sættes på kort baser, bruger jeg min nye rektangulære inside/outside die (den største), til at lave en ramme rundt langs kanten. Derefter limer jeg dem på mine kort baser. Ved at lave en ramme på kortet med min die, gør jeg kortet lidt mindre. Det er med til, at den hvide ramme fra kort bassen, fremhæver de hvide motiver på kortene.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative forårs hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste: