Inspirations blogindlæg med ”Mandehørm”
Mit blogindlæg i dag, er med et kort til hende, der har fået lavet nye bryster, eller løftet “de gamle”.
Baggrund:
Jeg har ikke gjort så meget ved baggrunden, da jeg har valgt et design papir med mange farver. Det er stanset ud med den største inside/outside rektangulære die. Det farvet karton under (matten), som laver rammen, er i en lilla nuance der matcher papiret. Den er stanset ud med den nye ramme die.

Motiver:
Motiver og tekst hænger lidt sammen, på dette kort, de de to bryster erstatter o i ordet “boobs”. Dien kommer fra “Mandehørm” die sættet. Brysterne kan laves i den hudtone man nu vil, her har jeg valgt ud fra farverne i papiret. Jeg har stanset ud, og limet brystvorterne på.
Bogstaverne i “Boobs” er stanset ud i samme lilla karton, som er brugt til rammen.
Tekster:
Jeg har brugt alfabet die sættet, som er 2 års loyalitets gaven i stempel klubben, til “happy new”. Her er bogstaverne også stanset ud, i det samme karton som rammen. Jeg satte et stykke af den brede dobbelt klæbende tape på kartonet, inden jeg stansede ud. Det gør det nemmere at sætte bogstaverne på kortet, da de er så tynde.
“Oh la laa” teksten kommer fra tekst stempel pakken “Oh la laa”. Det er stemplet direkte på baggrunden, med sort Versafine Clair.
Kortet samles:
Nu kan kortet samles.
Baggrunds papiret limes på den lilla matte.
De store lilla bogstaver sættes i en lige linje, og limes på sammen med brysterne, som er imellem de to b’er. Under b og s stemples den lille Oh la laa tekst.
Jeg lagde en oval die på kortet, for at have en hjælpe bue at gå efter, da bogstaverne til “happy new” skulle sættes på.
Til sidst satte jeg lidt matte dots på, og limede kortet på en A6 kort base.

Tak fordi du kiggede med.










