Inspirations blogindlæg med ”Kaffe”
Hejsa
I dag skriver jeg om, hvordan pynt kan bruges på en lidt anderledes måde.
Baggrund:
Jeg starter med at lave baggrunden, denne gang. Sværter med Distress oxide på et stykke 200 gr akvarel papir, i en A6 størrelse. Jeg blender med mine store blending brushesm og starter udefra med den mørkeste grønne nuance, af dem jeg vil bruge.
Jeg har brugt disse Distress oxides: Forest moss, Peeled paint og Shabby shutters.
Rundt i kanten har jeg derefter sværtet med lidt Ground espresso.
Baggrunden fik lidt vand stænk, og blev tørret med min heat gun.
Kaffe bønnerne er lavet med den layred stencil “Coffee”, som består af to stencils. Jeg ligger den første på, og sværter med Walnut stain. Herefter ligger jeg den anden på, så mønstret/bønnerne passer sammen, og sværter med Ground espresso.
Til sidst tager jeg den anden største inside/outside rektangulære die, og sætter den så der er lige meget kant hele vejen rundt, og stanser den ud.
Næste step er kaffe koppen.
Motiver:
Jeg bruger die sættet med coffee to go koppen. Omrids dien bruger jeg til, at stanse et hul midt på min baggrund.
Jeg stanser et låg og en etiket ud med de tilhørende dies. Låget sværter jeg med Ground espresso. Etiketten sværtes svagt med Ground espresso og Walnut stain.
Tekster:
Teksterne kommer fra stempel sættet “Kaffe”.
Tid til: Har lavet to små bannere, og sværtet dem lidt med Tea dye. Den største banner har jeg stemplet “Tid til” med sort Versafine Clair.
Kaffe: Kaffe er stemplet på etiktten.
Hygge: På selve baggrunden, nederst til højre, har jeg stemplet “hygge” ( en meget god ide, at stemple inden der kommer foam tape på).
Kortet samles:
Nu kan kortet samles.
Jeg klipper et stykke acetate, og limer det fast bagpå, der hvor koppen er stanset ud. Nu ligner det en shaker rude. Låg og etiket limer jeg på koppen, på acetaten.
Det lille banner limes på kortet, og det store med tekst, limes delvis henover.
Rammen limes direkte på kort basen. Et stykke brunt karton limes på kort basen i midten. Det rektangulære stykke med kop vinduet, får lidt ekstra sværte i kanten. De store kaffe bønner limes på det brune karton, så de kan ses igennem ruden i bunden af kaffe koppen. Nu kan det sidste sættes på med 3 mm foam tape lagt dobbelt, så det hæves 6 mm. Koppen er nu hævet over kaffe bønnerne, som illustrere den kaffe der er i, og der er nu Tid til kaffe hygge.
Tak fordi du kiggede med.