LOVE2STAMP CLUB PAKKEN MARTS 2023 | FORÅRSHILSEN | APRIL 21, 2023 | CAMILLA ANDERSEN

Inspirations blogindlæg med “Love2stamp Club pakken marts 2023”

Når de første mariehøns dukker op, og hilser på os, er det ved at være forår. Jeg forestiller mig, et par mariehøns, der lidt trætter tripper rundt på en træstub, og hilser forårs solen velkommen. Det må man kunne lave som et kort. Jeg fik det lavet, og vil her vise jer hvordan jeg gjorde.

Motiver:

Jeg bruger Versafine Clair til at stemple delfinen med på akvarel papir, da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush.

Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys.

Zig farvekombinationer:

Mariehøns: 24-22-10

Jeg klipper mine mariehøns ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt.

Baggrund:

Til baggrunden bruger jeg et stykke A6 akvarel papir, da jeg skal sværte med oxide, og præge med embossing folder.

De farver jeg har brugt er:

Distress oxide: ground espresso, tea dye og walnut stain

Sizzix Luster Wax: rose gold

Først sværter kanten, og lidt ind, med ground espresso. Derefter sværter jeg resten af kortet med tea dye, blender de to nuancer godt sammen. Jeg bruger mine store blending bruches, til at sværte med. Jeg har en børste til den lyse og den mørke nuance, det gør det nemmere, og giver et pænere blending.

Det næste jeg gør, er at jeg påfører farve på min embossing folder. Jeg har fundet min Tim Holtz embossing folder frem, der laver en 3D prægning af en træskive, 666049. Med min brayer, ruller jeg farve på den side af embossing folderen, der præger ned i forsiden på mit kort. Brayeren ruller jeg hen over min oxide pad, walnut stain, og der efter hen over embossing folderen. Det gør jeg indtil, der er farve over det hele.

Jeg putter mit kort ind i embossing folderen. For at være sikker på, at farven er våd på embossing folderen, sprøjter jeg meget lidt vand på, og kører den så igennem min big shot.

Med et meget let finger strøg, påfører jeg Luster Wax hen over den præget overflade. Jeg følger “træstrukturen” rundt med min finger, så jeg kun lige rammer de højeste steder på kortet.

Tekster:

Jeg har at bruge tekst dien fra club pakken, da den med sin fine skrift, giver en god kontrast til den grove overflade. Den er standset ud i almindeligt sort karton.

Kortet samles:

Nu kan kortet samles.

Jeg skærer lidt af siderne på min baggrund, og limer den på et stykke sort A6 karton.

Min tekst sætter jeg øverst til højre, lidt ud fra den mørk brune baggrund. jeg limer den på med bogbinder lim.

De 2 mariehøns sætter jeg lidt “tilfældigt”, og dog. Den lille lidt skrå ud for teksten, og den store på den nederste del af kortet. Teksten og de to mariehøns, danner sammen en trekant. Det skaber “ro” for øjet, oven på den grove overflade af kortet.

Til sidst limer jeg mit kort, på en A6 kort base.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative forårs hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste: