HA’ EN VILD DAG! OKTOBER 19, 2020 | CAMILLA HILT

Ha’ en vild dag! inspirations blogindlæg

Stemplet med rulleskøjterne fik mig til at tænke på alle de rulleskøjte par jeg har haft igennem min barndom. De fedeste jeg havde var mine Bauer, tilbage i 90’erne, med neon farvet hjul. Så de blev selvfølgelig min inspiration til dette kort og blog indlæg.

Motiver:

Jeg stempler rulleskøjterne med Versafine Clair i sort, på akvarel papir. Det gør jeg fordi zig tusser er akvarel tusser.

Zig farvekombinationer:

Hjul og snørrebånd: 25-41

Rulleskøjter: 902-901-90-91

Baggrund:

Til baggrunden bruger bruger jeg også akvarel papir. Først deler jeg mit kort op så jeg har et felt midt på kortet, som jeg syntes er stort nok til rulleskøjterne. Jeg rammer feltet ind med noget washi, så jeg får en skarp kant. Ligeledes dækker jeg det der skal være hvidt med noget papir.

Jeg bruger Distress ink (oxide kan også bruges) picked raspberry og twisted citron. Jeg farver to trekantede felter, en i hver farve. Der hvor farverne rammer hinanden er farven mere svag, og kraftig ude i kanten.

Derefter finder jeg en gammel Tim Holtz stencil frem med stjerner. Med den sværter jeg stjerner ovenpå oven på de to farver. Jeg flytter den lidt, så jeg har stjerne over det hele. Jeg bruger worn lipstick oven på picked raspberry, og mowed lawn oven på twisted citron. Der hvor farverne rammer hinanden, er stjernerne farvet i to farver, lidt forsigtigt.

Tekster:

Jeg bruger begge tekst stempler fra pakken. Teksterne er stemplet med sort Versafine Clair på hvid karton. Den ene tekst er standset ud med en cirkel die, den anden med en rektangel.

Kortet samles:

Nu er alt klart til at kortet kan samles. Først tager jeg washi og afdæknings papir væk. Jeg bruger dobbeltklæbende tape, til at fastsætte mine motiver.

Rulleskøjterne placeres midt på det farvet felt. Rulleskøjten med grøn snørre ligger i det grønne felt, og den med de pink i det pink felt.

De to tekster sættes på kortet lidt ind over det farvet felt, for at bryde de skarpe linjer.

Kreative hilsener fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste:

2 kommentarer til “HA’ EN VILD DAG! OKTOBER 19, 2020 | CAMILLA HILT”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *