KALENDERLÅGE 23: INSPIRATIONS BLOGINDLÆG MED CAMILLA DECEMBER 23, 2021 | CAMILLA HILT

Inspirations blogindlæg 🎄

I dag d. 23. december åbnes kalenderlåge 23.

Bag denne låge gemmer der sig et inspirations blogindlæg med Camilla 😊

Hej.

Jeg vil i dag vise et shaker kort med de søde næsehorn, som var i pakken den fjerde advent.

Motiver:

Jeg stempler mine næsehorn og 2 regnbuer, med sort Versafine Clair på akvarel papir. Jeg bruger min stamping buddy til at stemple med, da jeg med den kan stemple flere gange samme sted hvis det bliver nødvendigt.

Jeg bruger Versafine Clair og akvarel papir, da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush.

Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys. På skyerne har jeg lysnet nuancen, ved at blende med lidt vand. Jeg dypper tussen i en dråbe vand, og lader vandet trænge op i penslen, og blender derefter. Regnbuerne farvelægger jeg ikke, da de ikke skal bruges på dette kort, kun skyerne skal jeg bruge.

Zig farvekombinationer:

Næsehorn der løber: 92-91-67-36-302

Næsehorn der griner: 92-91.26-201

Skyer: 302 og vand på den ene, 201 og vand på den anden

Når skyerne er helt tørre, giver jeg dem lidt glimmer. Til det bruger Paper Glitz “Sparkle” fra Picket Fence, som jeg dupper med en vatpind.

Jeg klipper det hele ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt. Skyerne klipper jeg af regnbuerne. Der hvor de sad fast på regn buen, klipper jeg op af den sorte streg.

Baggrund:

Til baggrunden har jeg også brugt akvarel papir, da jeg vil sværte med Distress oxide. Jeg bruger: spun sugar, kitsch flamingo, tumbled glass og salvaged patina, i den rækkefølge med start øverst på kortet. Stencilen jeg bruger er “Landscape”. Jeg laver en række skyer af gangen, flytter og /eller vender min stencil for hver række. På den måde bliver rækken af skyer forskellige. Jeg bruger min sværte børste, og lægger farven langs kanten af stencilen, så der også forbliver lidt hvidt fra papiret.

Jeg standser mit baggrunds papir ud med inside/outside rektangel dien, som laver prik mønster i kanten. Midt på, med plads til tekst under, bruger jeg inside/outside cirkel die til mit shaker hul.

Tekster:

Teksten til kortet som jeg har valgt, kommer fra pakken. Jeg stempler den på de blå skyer med oxide, peacock feathers. Igen bruger jeg min stamping buddy, da der skal stemples et par gange når det er oxide.

Kortet samles:

Den udstandsede cirkel limer jeg på min kortbase, så den passer som baggrund i mit shaker hul.

Jeg limer et stykke acetate bag på min sky baggrund, henover hullet.

De to næsehorn limes på, så de går lidt ind over shaker ruden. De farvelagte skyer limes på, så det ser ud som om, at det ene næsehorn springer på skyerne og det andet ligger på dem.

Bag på min sky baggrund, sætter jeg 3 mm foam tape rundt om hullet, så det lukker helt tæt sammen. Det er her mit shaker fyld skal være. Ligeledes sætter jeg foam tape rundt langs kanten af kortet, og sætter nogle ekstra strimler, så kortet ikke kan trykkes sammen.

Jeg børster antistatisk pulver på bagsiden af acetaten, og rundt langs kanten ved foamtapen.

Til shaker fyld bruger jeg de glimmer stjerne der fulgte med pakken (Pastel stardust), sammen med lidt kugler i farven Lavender størrelse XL. Jeg laver en lille bunke med shaker mix på min shaker baggrund (cirklen der er limet på kortbasen. Plastik strimler fra foam tapen hives af, og kortet sættes forsigtigt ned over shaker mix bunken, på kortbasen. Kortet trykkes let der hvor foam tapen sidder, og er derefter klar til at blive rystet.

Det var alt for i dag. Jeg vil ønske jer alle en glædelig jul.

Kreative jule hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste:

🔴Husk, at hvis du har modtaget Love2stamp Club adventskalender 2021, kan du deltage i en konkurrence om et gavekort på 400,- i det fastgjorte opslag på vores Facebook-side “Love2stamp”.

*Læs mere om konkurrencen i den flyer som du har fået med til din adventskalender. 

Link til konkurrence: 

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=701350607920512&id=112757563446489

🔴Love2stamp har i hele december måned en julekalender fuld af inspiration. 

Vi åbner en ny kalenderlåge hver dag – så følg med på bloggen på webshoppen og i Facebook-gruppen “Love2stamp – Inspiration og hygge”.

Kreative julehilsner fra familien Love2stamp Anna, Kasper, Marco, Lucia, Maggie og vores Design Team Camilla, Dorte og Mot ❤️