KALENDERLÅGE 7: INSPIRATIONS BLOGINDLÆG FRA CAMILLA DECEMBER 7, 2022 | CAMILLA HILT

Inspirations blogindlæg 🎄

I dag d. 7. december åbnes kalenderlåge 7.
Bag denne låge gemmer der sig et inspirations blogindlæg fra Camilla.

Hejsa 😊

I dag er det pakken fra anden søndag i advent. En pakke jeg er er særligt glad for. Jeg syntes der manglede stempler med bl.a. hvalros, derfor foreslog jeg det, da vi snakkede sammen om motiver til advents kalenderen. Og pakken er blevet så fin. Jeg elsker jo stencils, så det er perfekt, at den også er med i pakken.

I dette blog indlæg vil jeg vise noget inspiration, med stencilen brugt sammen med Love2stamps embossing foam.

Motiver:

De motiver jeg har brugt til kortet, er en hvalros, der er på en isflage. Isflagen har jeg lavet lidt større.

Jeg har stemplet isflagen af to gange. Første gang jeg stempler, kommer jeg ikke sværte på i den ene ende af stemplet. Den næste sværter jeg, så den ende der skal være op mod den første isflage, og binde dem sammen, heller ikke bliver sværtet. Jeg sørger for at stemple tæt op af den første isflage. Med en sort pen, forbinder jeg de to isflager med hinanden, og det ligner nu en stor.

Jeg bruger Versafine Clair til at stemple med på akvarel papir, da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush.

Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys.

Zig farvekombinationer:

Hvalros: 68-69-72-73

Isflage: 302-999

Jeg klipper det hele ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt.

Baggrund:

Til baggrunden bruger jeg et stykke A6 akvarel papir, da jeg skal arbejde med vand.

Jeg bruger den store embossing foam til min baggrund. Varmer den godt op med min heat gun. Jeg bruger den fra Ranger, da den varmer en større flade. Den fra Wow kan også bruges, den skal man sætte på trin 1. Jeg sørger for at bevæge min heat gun hele tiden, så varmen bliver jævnt fordelt. Når den er godt lun, sætter jeg den ovenpå fiske stencilen, og giver den et let tryk på hele fladen. Man kan med fordel bruge en stor akryl klods, til trykke ned med.

Jeg løfter embossing foam op, og det fineste fiske mønster er nu præget på den. Med runde bevægelser påfører jeg Distress oxide Tumbled glass, på siden med fisk embossing foamen. Jeg bruger runde bevægelser, for at få farven jævnt fordelt. Derefter sprøjter jeg lidt vand på, med en god afstand så der er lidt vand over det hele på embossing foamen. Sætter den på mit akvarel papir, og trykker let over det hele, og løfter den forsigtigt. Til sidst tørres akvarel papiret med heat gun, så farven ikke løber

Alle vandbaseret sværter kan bruges sammen med embossing foam. Den skal rengøres med en vådserviette, eller vand og en klud.

Jeg stanser mit akvarelpapir med fiske aftrykket ud, med den anden største rektangulære inside/outside die. Med den største die fra sættet, stanser jeg et stykke ud i noget lyseblåt karton. Til sidst finder jeg noget mørkt brunt karton, som jeg skærer til en A6 størrelse.

Tekster:

Jeg har valgt en tekst fra stempelpakken. Det er stemplet på et stykke akvarel papir, for at det har den samme struktur som baggrunden. Jeg stempler med sort Versafine Clair. Teksten skæres ud til et banner.

Kortet samles:

Nu skal alle delene samles.

Det brune stykke karton limer jeg på min A6 kortbase. Derefter limer jeg det blå på det brune, og fiske baggrunden på det blå.

Hvalrossen limer jeg fast på isflagen, og limer det på min fiske baggrund. Mit tekst banner limer jeg lige over hvalrossen, og helt ud til den højre kant.

Til sidst kommer jeg nogle klare dots på. Jeg bruger de klare dots, som fulgte med i pakken, da de er med til at give lidt glans uden at forstyrre helheden.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative julehilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste:

🟢LOVE2STAMP CLUB MEDLEMMER:

Vi kan allerede nu afsløre, at der i lågerne på adventssøndage (d. 27., 4., 11., og 18. december), vil være Facebook Lives, hvor vi vil afsløre indholdet af en af adventspakkerne i Love2stamp Club adventskalenderen på Facebook-siden “Love2stamp” kl. 12:00.

Nogle af lågerne i inspirations julekalenderen er kun for vores betalende Love2stamp Club medlemmer, her vil Facebook Lives og “deltag og vind” giveaways foregå i den lukkede Facebook-gruppe “Love2stamp Club”.

Så anmod om at blive medlem af Facebook-gruppen i god tid, hvis du er Love2stamp Club medlem.

Husk, at hvis du har modtaget Love2stamp Club adventskalenderen 2022, kan du deltage i en konkurrence om et gavekort på 400,- i det fastgjorte opslag på vores Facebook-side “Love2stamp”.

*Læs mere om konkurrencen i den flyer som du har fået med til din adventskalender. 

Link til konkurrencen:

🟢ER DU IKKE LOVE2STAMP CLUB MEDLEM? 

Kan du blive medlem og læse mere om alle medlemsfordelene og betingelserne her:

Vi åbner en ny kalenderlåge hver dag – så følg med på Facebook-siden ”Love2stamp”, i Facebook-gruppen ”Love2stamp Club” og på bloggen på webshoppen.

Kreative julehilsner fra familien Love2stamp Anna, Kasper, Marco, Lucia, Maggie og vores fantastiske Design Team Camilla, Dorte og Mot ❤️