SØDESTE AUGUST 16, 2022 | DORTE VORSHOLT 

Inspirations blogindlæg med ”Sødeste”

Hej med jer!

Jeg vil i dag vise inspiration med Love2stamps mini august udgivelse der hedder Sødeste. Den skønneste lille bi med honningkrukke.

Motiver:

Jeg har stemplet motiverne, på hvidt karton egnet til at stemple på. Jeg har brugt akryl klods og Memento sværte, sort til at stemple motiverne med.

Jeg har farvelagt motiverne med COPICS og Promarkers. Jeg har delvist klippet dem ud med saks eller brugt min Brother Scan’N Cut maskine.

Farvekombinationer:

Gren, Copics: E37 – E35 – E33

Blade: Copics: YG67 – YG17 – YG03

Bi:Copics, sort 100 – YR16 – YR07 / Promarkers yellow y657 og goldQ555 – Biens vinge, Copics BG01 og BG10

Bikube: Copics E35, E33, E02 og Y03

Baggrund:

Kortbasen har jeg målt op til selv, og efterfølgende klippet det ud i gult karton.

Til baggrunden har jeg brugt det lækre papir der er udgivet sammen med Club pakken juni 2022, her det der har sorte bikube/hexagon mønster.

Jeg har sværtet både kubebaggrunden og shakerdelen med distres oxide ink Vintage Photo og Squeezed leonade og splattet med Distress oxide spray Squeezed lemonade.

Tekster:

Jeg har brugt den søde tekst: BEE SWEET, som er med i den lækre stempelpakke

Kortet samles:

Jeg har derefter samlet mit kort. Jeg har brugt Love2stamps eget foamtape (også kaldet min morgenmad) mellem de to lag på kortet. Der er sat et stykke acetate fast med dobbeltklæbende tape. Der efter har jeg har brugt mit uundværlige powder tool fra Love2stamp, og derefter fyldt det dejlige shakermix i, der fulgte med juni club pakken og det søde blomster shakermix Flowers og Bobbles mix: champagne. Bien og honningkrukken r er sat på med flydende lim. På forsiden af kortet oven på acetaten er grenen som kommer fra juni club pakken limet på med flydende tape og bikuben er sat fast med L2S- eget foamtape. Til sidst har jeg brugt 3 gule glitter dots fra pakken G Mix 33.

Kreative hilsner fra @Dortevorsholt

Materialeliste: