Hvem var Lucky?
Et lille skriv af Camilla om hvem Lucky var.
Han var min og min families første hund, en Coton de tulear også kaldet en bomulds hund. Vi fik ham i 2009, da mine piger var 6 og 3 år, så de voksede op sammen med ham. Lucky var en fantastisk hund. Han var der altid for en. Han kunne mærke hvis man havde det skidt, alt lige fra sygdom til teenage ulykkelighed, og puttede sig ind til én som trøst.
Den sjove legesyge hvalp boede altid i ham, dog lidt af gangen da han blev ældre. Hans ynglings legetøj var en hvid IKEA rotte tøjdyr. Den skulle altid vises frem, når der kom nogen ind af døren, bides i og den blev brugt som hovedpude.
I sommerferien 2021 blev han skidt tilpas. Dyrlægen fortalte, at han havde vand i lungerne pga. dårlig hjerte (hjertekarsygdom). Så han skulle have medicin. Men han fik det ikke bedre. Få uger efter, måtte vi tage den svære beslutningen og sige farvel. Han blev 12 1/2 år.