Inspirations blogindlæg med ”Nissehuer”
Hejsa.
Om ikke så længe, er det tid til at finde nissehuerne frem. Der er noget hyggeligt over nissehuer. Så selvfølgelig skulle jeg lave et julekort kun med nissehuer, fra den den nye die pakke med nissehuer i 7 størrelser.
Motiver:
Der er tre størrelser nisserhuer på kortet. En af den største, en af den tredje største og tre af den mindste. Kvaste og plys kanterne er stanset ud i hvid glimmer karton. Nissehuerne er stanset ud i det mørkerøde papir, fra Love2stamps A6 papir pakke “Fall paper pack”.
Alle hvide plys kanter og kvaste, er limet direkte på de røde huer. Huerne er løftet med 1 mm foam tape, der hvor de hænger ned over plys kanten, men kun de to store nissehuer.
Baggrund:
Til baggrunden har jeg brugt noget af det nye jule designpapir. Jeg har stanset det ud med den største inside/outside rektangulære die. Som en del af baggrunden, har jeg stanset 4 firkanter ud, til at sætte bag nissehuerne. Til de to store har jeg brugt kvadratiske inside/outside nr 8 og 10. De tre små nissehuer er samlet på en rektangulær inside/outside nr 9. Alle er sværtet i kanten med en mini round brush, i Distress oxide “lost shadow”.
Tekster:
Den tekst jeg har valgt kommer fra stempel med outline die pakken “Hjerternes fest”. Jeg har stemplet med sort Versafine clair på hvid karton, og stanset den ud med den tilhørende outline die. Kanten i toppen og bunden, er sværtet i distress oxide “lost shadow”.
Kortet samles:
Nu kan kortet samles.
Nissehuerne limes på de hvide firkanter. Firkanterne placeres, så de ikke skjuler snefnuggene på papiret for meget. Den største limes direkte på baggrunds papiret. De to andre sættes på med 1 mm foam tape, og lidt lim der hvor de lapper ind over den store.
Udstansningen med teksten limes direkte på baggrunds papiret.
Til sidst limes det hele på en hvid A6 kort base.
Tak fordi du kiggede med.