TILLYKKE DU ER FRØ’GTELIG GAMMEL | AUGUST 10, 2023 | CAMILLA HILT ANDERSEN

Inspirations blogindlæg med “Blade på grene”

Hejsa 😊

Mit inspirations kort i dag, blev lavet ved lidt af en tilfældighed. Jeg kan bedst lide, når der ikke er for meget spild. Derfor udnytter jeg så meget som muligt af mine materialer, når jeg laver kort. Her havde jeg lavet en masse oxide splat på akvarel papir, som skulle bruges til, at standse min gren die ud i. Det blev så til lidt mere, hvilke jeg vil skrive lidt om i dag.

Baggrund:

Min baggrund, som jo først var tænkt som papir til udstandsning af grene, er et stykke A6 akvarel papir i 200 gr.

Jeg splattede med 4 grønne nuancer oxide: rustic wilderness, forest moss, mowed lawn og twisted citron. En nuance af gangen duppede jeg min oxide pad på mit underlag, sprøjtede lidt vand på, og duppede mit papir ned i det. Tørrede det med min heat gun, og gentog processen med alle fire nuancer over hele arket, til det var helt dækket.

Motiver:

Jeg fik standset en gren ud af mit ark, og lagde arket fra mig på bordet, imens jeg fandt det næste frem jeg skulle bruge. Da jeg vil lave en gren mere, kigger jeg på mit splat ark og ser den mørke skygge fra grenen (jeg sidder ved et mørkt bord i sommerhuset). Det så egentlig godt ud. Den næste gren standser jeg ud, så der er meget “spild plads” på papiret, og så grenene vender modsat hinanden.

Tekster:

Jeg valgte den meget fine tillykke die, og standsede ud i en rest brunt shimmer karton. Skyggen lavede jeg i vellum, da det giver et let udtryk.

Kortet samles:

Nu er kortet klar til, at blive samlet.

Jeg skærer lidt af siderne på mit kort, med min skæremaskine. Limer kortet på et stykke sort A6 karton. Det sorte giver den mørke silhuette, der hvor grenene er standset ud, og en lille sort ramme om kortet.

Tillykke teksten limer jeg midt på kortet, med meget små klatter lim, så det ikke ses igennem vellumet. Og vupti, kortet blev færdigt, og jeg kunne gå i gang med det næste, der hvor grenene skulle bruges

Det andet kort:

Kortet hvor de udstandsede grene skulle bruges, blev med en frø der sidder under grenene og nyder livet/udsigten. Du får lige et billede af det her.

Tak fordi du kiggede med. Håber du blev inspireret til, at bruge dine rester til lidt mere.

Kreative hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste: