DU ER UNIK | JUNI 25, 2023 | CAMILLA HILT ANDERSEN  

Inspirations blogindlæg med ”Du er unik”

I dag handler mit blog indlæg om shaker kort. Jeg har brugt fiske bowlen som shaker rude, bare for at gøre det lidt anderledes. Jeg har brugt motiver og tekster fra de to stempel pakker med akvarie tema “Du holder dig” og “Frisk som en fisk”. De to pakker hænger sammen, for mig.

Motiver:

Jeg bruger Versafine Clair til at stemple motiverne på akvarel papir, da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush.

Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys.

Udover mine motiver der skal være i bowlen, stempler jeg også den del af bowlen, hvor der er sand og farvelægger det.

Zig farvekombinationer:

Tang: 404-46

Sten: 98-75-900

Sand: 75-64

Slot: 69-74-64 tag 807-999

Kuglefisk: 230-69-73

Jeg klipper mine motiver ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt. Sandet klipper jeg helt til stregen, da det skal limes direkte på acetaten, og skal passe med stregen der.

Jeg stempler fiske bowlen med Versafine clair og drysser klar embossing pulver på. Det varmer jeg forsigtigt op, og ikke med fuld varme. Versafine clair kan ikke tørre på acetate, men det er det eneste jeg har. Ved at bruge klar embossing pulver, kan jeg få den sorte streg til at blive på. Staz on er bedre at bruge på acetat, det giver en pænere streg, og tørrer pænt op.

Baggrund:

Til baggrunden bruger jeg et stykke A6 akvarel papir, da jeg skal sværte med oxide. Den mørke er yderst, og bliver så lysere i nuancerne ind mod midten, der hvor bowlen skal være.

De farver jeg har brugt er:

Distress oxide: Uncharted mariner, Mermaid lagoon, Tumbled glass og den nye farve Lost shadow.

Jeg sætter min stencil “Bubbles” ovenpå min baggrund. Dækker de største bobler med masking tape. På de små bobler, dupper jeg forsigtigt med en vådserviet, og trækker på den måde lidt af farven af. Jeg flytter min stencil, og gentager med at duppe, indtil jeg syntes der er nok små lyse bobler på min baggrund.

Når baggrunden er tør, stempler jeg bowlen i midten, med Versafine clair. Jeg putter kun sværte på den yderste kant af stemplet, da det kun er omridset der skal bruges.

Tekster:

Jeg har valgt teksten “Du er unik”, da jeg syntes den er lidt sjov sammen med kugle fisken. Jeg kan godt lide kort med lidt humor, derfor valgte jeg at tilføje den anden tekst også.

Inden teksterne blev stemplet på, børstede jeg min baggrund med min embossing powder tool. Teksterne er stemplet med min WOW embosing pad. Jeg dryssede hvid embossing pulver på, og varmede med min heat gun. Den hvide embossing pulver, gør teksten tydelig uden at den bliver for voldsom. Når jeg vil have en hvid tekst på en farvet baggrund, bruger jeg altid embossing pulver. Embossing pulver giver en tydeligere tekst, end hvis man stempler med en hvid sværte. Jeg har endnu ikke fundet en hvid sværte, der kan stemple en lige så tydelig/pæn tekst, som en sort kan.

Kortet samles:

Nu kan kortet samles.

Det første jeg gør, er at skære bowlen på min bagrund ud med en kniv, i et stykke. Det stykke skal limes på min kortbase, og fungere som baggrund i shaker ruden. Jeg ligger hele baggrunden på kortbasen, også bowlen. Holder fast på bowlen, imens jeg løfter resten væk. Forsigtigt løfter jeg lidt på bowlens ene side, putter lim under og trykker ned. Og gør det samme med den anden side.

Mine motiver limer jeg på bowlen, som sidder på kortbasen. Jeg sætter det sådan, at det farvelagte stykke sand, ikke kommer til at dække for meget.

Acetaten limer jeg bagpå min baggrund, så bowlen passer i hullet. Det lille stykke sand får nogle meget små klatter lim, og sætter det så det passer med det stemplet sand på acetaten. For at være sikker på at det bliver siddende, klipper jeg en strimmel papir, som jeg limer fast bagpå det farvelagte sand og ind bag baggrunden (som et plaster der holder det hele på plads).

Jeg bruger altid 3 mm foam tape til shaker kort, det giver mere plads til shaker miksen. Jeg bruger den smalle rundt om shaker ruden. Den brede bruger jeg rundt langs kanten af kortet, hvis der er plads. Er der nogle store områder uden foam tape, sætter jeg nogle strimler af den brede. Det gør jeg for at kortet holder formen, også selvom det bliver trykket på undervejs til modtageren.

Inden jeg piller plastikken af min foam tape, børster jeg shaker ruden godt, med min embossing powder tool. Det kan godt få ruden til at se støvet ud, men det skal nok forsvinde. Pulvet i børsten gør at shaker miksen ikke sidder fast på evt lim der ligger forkert på foam tapen, og på fedtede fingre på acetaten. Baggrunden og motiverne bliver også børstet pga lim rester.

Jeg har valgt shaker miksen fra marts club pakken (2023), da jeg syntes de forskeligt farvede ringe, godt kan ligne bobler i vandet (uden sommerfugle).

Jeg laver en lille bunke med shaker miksen, ovenpå min baggrund, der skal være i shaker ruden. I midten af bunken, laver jeg plads til lidt shaker bubbles. Og forsigtigt, uden at trække vejret, med tungen lige i munden, placerer jeg, den del af kortet med shaker ruden, ned over min bunke og kortbase. Der er kun et forsøg til at sætte det rigtigt, da foam tapen klistre så enormt godt, til gengæld bliver kugler og shaker miks inde i kortet.

Til sidst sætter jeg nogle meget lyseblå dots på, som passer til de lyse bobler på baggrunden.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste: