Medlemsbetingelser hos Love2stamp Club

Medlemsbetingelser

1. Generelt

Love2stamp Club er et månedlig betalt abonnement, der udelukkende udbydes af Love2stamp, og kun kan købes via love2stamp.dk

Ved accept af disse betingelser, indgår du i en juridisk bindende aftale med Love2stamp.Ved tilmelding af Love2stamp Club accepterer du samtidig at modtage nyhedsbrevet fra os. Her vil vi sende dig information om dit medlemskab, markedsføring, tilbud og generelle aktiviteter der foregår hos Love2stamp. Du kan til en hver tid vælge ikke at modtage vores nyhedsbrev længere, dog anbefaler vi det, da der er vigtig info fra os til jer medlemmer via denne kanal.

Du vil ved køb af medlemskabet automatisk modtage en bekræftelse pr mail. Her vil være praktisk information samt link til vores Facebook grupper. Modtager du ikke en mail, vil vi bede dig kigge i din SPAM mappe, for at sikre at den ikke har forlagt sig der. Det vil være en hjælp for os, hvis du vil kigge der, inden du kontakter os. 

2. Betaling

Et medlemskab af Love2stamp Club koster 100,- pr. måned, inklusiv moms. Første betaling sker ved indmeldelse, og vil gælde for resten af indeværende måned. Der betales fuld pris for måneden uanset om tilmelding foregår d. 2. eller d. 30. i den pågældende måned. De 10% rabat der tilbydes for medlemmer, gælder udelukkende for ordre lagt efter tilmelding af Love2stamp Club, og kan samtidig kun modtages såfremt man er logget ind på webshoppen.

Dit medlemskab vil automatisk blive fornyet hver d. 1. i måneden, hvilket du modtager en besked om i din mail indbakke. Såfremt din betaling ikke gennemføres automatisk d. 1. i måneden, vil du modtage en mail fra os med reminder om betalingen. Der vil endvidere være en forklaring til, hvordan du kan få opdateret dine kort oplysninger, såfremt du har fået nyt betalingskort. Såfremt du ikke reagere på mails fra os, eller indgår en særaftale med Anna eller Kasper fra Love2stamp, vil dit medlemskab blive annulleret, og du vil være nødsaget til at købe det på ny med samme betingelser som et nyt medlem.

Såfremt du skal have opdateret dine betalings oplysninger, bedes du sende en mail til info@love2stamp.dk hvor vi vil guide dig til, hvordan de bliver opdateret. Det er vigtigt, at du ikke sender os dine kort oplysninger!

Går din betaling ikke igennem, vil systemet automatisk sende dig beskeder som påmindelse herom. Reagere man ikke på disse beskeder senest d. 16. i en måned, vil medlemskabet automatisk ophører. Sker dette, vil vi sende dig en faktura på 200,- pr medlemskab, hvilket svarer til løbende måned plus en måned, som er det vores opsigelsesvarsel lyder på. Dette skyldes, at vi har bestilt pakker hjem til dig, hvilket har medført en omkostning som vi skal have dækket.  Herudover forbeholder vi os retten til at afvise medlemskab fra dig i fremtiden.

OBS! Er du kunde i Sverige, og skal din pakke derfor sendes dertil, vil du blive opkrævet ekstra 45,- i marts, juni, september og november, da fragt til Sverige er dyrere end til Danmark. 

3. Medlemsfordele

Gennem dit Love2stamp Club medlemskab får du følgende fordele:

10% rabat på alle varer på webshoppen, showroomet og på messer

Du får som medlem 10% rabat på alle varer købt af Love2stamp, enten via vores webshop, i vores showroom eller på messerne. Du får ikke 10% rabat på Love2stamp varer købt gennem en anden forhandler af Love2stamps produkter. For at modtage dine 10% er det meget vigtigt, at du logger korrekt ind på shoppen, da rabatten er koblet sammen med din medlemskonto hos os. Ved forglemmelse heraf vil vi kunne refundere dig 5% af købet, da der er udgifter forbundet med manuel refusion. Dette kræver dog skriftlig henvendelse til os via vores mail info@love2stamp.dk da vi ikke automatisk kan holde øje med, om en specifik ordre er lagt af et medlem eller af en kunde der ikke er medlem. Er der en fejl på vores side der gør, at du ikke kan få de 10% i rabat, og kan denne fejl konstateres af os, vil du naturligvis modtage samtlige 10% rabat. Rabatten gælder ikke på fragt, Club medlemskabet, der kan ligeledes være undtagelser ved spotvarer samt særligt nedsatte varer. Rabatten gælder også på forudbestillinger.

De 10% rabat gælder ikke ved køb af gavekort og ved køb af billetter til arrangementer, som fx vores Scrap & Hygge arrangement.

Love2stamp Club pakker og adventskalender

Når du melder dig ind, vil du automatisk få tilsendt 3 pakker årligt samt en adventskalender.
De 3 pakker vil hver have en minimumsværdi af 200,- + fragt. Pakkerne vil som udgangspunkt altid blive sendt ud i marts, juni og september. 

  • For at få pakken i marts, skal du have været betalende medlem i februar og marts
  • For at få pakken i juni, skal du have været betalende medlem i maj og juni
  • For at få pakken i september, skal du have været betalende medlem i august og september

Ud over de 3 pakker vil du også modtage en adventskalender, der har en værdi af minimum 800,- + fragt. Adventskalenderen vil altid blive udsendt i tide til, at du kan nå at have den inden 1. søndag i advent.

  • For at få adventskalenderen tilsendt i november, skal du have været medlem i oktober og november.

Både de 3 pakker og adventskalenderen vil altid indeholde stempelsæt. Herudover vil vi forbeholde os friheden til at vælge frit mellem resten af tilbehøret. Typisk tilbehør kan være:-Stencil, die, shaker mix, pailletmix, enamel dots. Men det kan også sagtens være andre ting, så som redskaber, brugsvarer osv. Vi forbeholder os ligeledes retten til at give jer mere, end I betaler for. I 2021 var gennemsnitsprisen på de 3 pakker fx på 304,- frem for 200,- og adventskalenderen var på 895,- frem for de 800,-. Indholdet og værdien heraf vil derfor kunne varierer, men vil aldrig kunne komme under den nævnte pris på 200,- og 800,-, medmindre dette skriftligt varsles med en frist på 30 dage. Betragt det ekstra i pakkerne som en gave fra os. 

Eksklusivitet

Stempler, stencils og dies vil være eksklusivt produceret til Love2stamp Club medlemmer, og vil ikke blive sat til salg på nettet efterfølgende. Alt herudover vil kunne findes på webshoppen umiddelbart efter offentliggørelse af pakkernes indhold. Vi udelukker ikke, at illustrationer i pakkerne kan være købt af illustratorer der bruger disse illustrationer til andre formål, herunder digi-stamps. Dog vil illustrationerne ikke kunne findes som fysiske stempler andre steder, hvilket fortsat gør pakkens sammensætning eksklusiv, da denne er unik lavet og sammensat til vores medlemmer.

Eksklusiviteten gælder ikke eventuelle stempler, dies og stencils der gives med som en ekstra gave fra os til jer. Disse vil være at finde på webshoppen også. Værdien af disse vil ikke påvirke den værdi jeres pakke ellers ville have, hvis ikke der var en gave vedlagt.

For at undgå unødigt varespild og heraf unødig belastning af miljø i forbindelse med produktion af produkter til destruktion, forbeholder Love2stamp sig retten til at sælge overskydende Club pakker på webshoppen efterfølgende, samt udlodde overskydende som præmier til fx konkurrencer, giveaways mm.

Spar på fragten og få dine ordrer sendt sammen med dine kommende Love2stamp Club pakker

Som Love2stamp Club medlem får du mulighed for at få sendt dine ordrer med næste Love2stamp Club pakke, hvilket betyder at vi åbner op for muligheden for at købe andre varer, som sendes sammen med din Club pakke. Herved sparer du fragt på dine varer, da du ikke skal betale yderligere for fragten, end det der allerede betales gennem dit medlemskab. Ved accept af disse betingelser, samt betingelserne der fremgår af forsendelsesmetoden “Sendes med næste Love2stamp Club pakke”, bekræfter du aktivt at beløbet du handler for, kan trækkes fra din konto af Love2stamp, samme dag som ordren er placeret. 

Loyalitets årsgave

Som Love2stamp Club medlem, får du mulighed for at få tilsendt en loyalitetsgave, når du har været medlem hos os i et sammenhængende år. Dvs. at melder du dig ind fx. 1. juni, så vil du ikke kunne få en loyalitetsgave tilsendt tidligere end 1. juni året efter.
Loyalitetsgaven vil sendes med ordre lagt i, eller efter den måned du har været medlem i et år. Loyalitetsgaven vil senest blive sendt til dig i den næstkommende Love2stamp Club pakke. Vi sender ikke din loyalitets gave alene til dig, da gaven er ekskl. fragt. Gaven kan varierer og det samme kan værdien af gaven. Derfor skal den sendes med en anden ordre eller med en Club pakke.
Melder du dig ud efter at have optjent mulighed for loyalitetsgave, men før næste Club pakke udsendes, vil din loyalitetsgave blive sendt med din næste ordre. Denne ordre skal dog foretages på webshoppen senest 6 mdr. efter udmelding. Efter de 6 måneder, vil retten til loyalitetsgaven bortfalde.

Love2stamp Club Monthly Deals

Du har mulighed for at få 20% på en lang række af populære produkter, hvis du er med en vores Monthly Deals.

Monthly Deals foregår på den måde, at vi laver opslag i “Love2stamp Club” Facebook-gruppen, når der åbnes op for muligheden. Nogle deals vil være afgrænset til et specifikt brand, mens andre vil være bredt mellem langt de fleste populærer brands.
Vil du være med, så sender du os en mail, med de produkter du ønsker at få en pris på.
Som udgangspunkt vil der være Monthly Deals hver måned, med undtagelse af juli grundet sommerferie.
Herudover kan der være ekstra pressede perioder, hvor vi ikke har Monthly Deals, da tiden ikke tillader det. Det kan fx være måneder hvor messer og Club pakker falder sammen, eller ved ferier på andre tidspunkter af året end sommerferien, sygdom mm.

Du kan blandt andet vælge mellem: Sizzix, Pinkfresh Studios, By Lene, Marianne Design, Barto Design, Simple and basic, Ranger, Tonic Studios, CraftEmotions, Dandie, Spellbinders og mange, mange flere. Bare spørg, så undersøger vi mulighederne.

Bemærk at Monthly Deals IKKE kan sendes sammen med en anden ordre, eller en kommende Love2stamp Club pakke. Dette er for at minimere risikoen for fejl.

De ønskede produkter betales ved bestilling, hvorefter vi sender en ordre til vores leverandør. Da nogle leverandører er fra USA, kan der være leveringstider på op mod et par uger. Herudover kan vi ikke holdes til ansvar for eventuelle forsinkelser i leverancen.

Der er ingen returret på varer købt via Monthly Deals, ligesom din ordre ikke kan fortrydes efter betaling.

Love2stamp Club Facebook-gruppe eksklusivt for medlemmer

Love2stamp har en Club Facebook-gruppe. Denne gruppe er er for medlemmer. Der er ikke et krav, at du som medlem af Love2stamp Club også er medlem af denne Facebook gruppe, men vi anbefaler det, da der her vil komme vigtig information.

Den lukkede gruppe vil indeholde relevant info kun for medlemmer. Her vil der være Facebook Lives særligt for medlemmer, konkurrencer, før salg samt delt info om eventuelle andre fordele. Medlemmerne kan også dele deres kreationer her i gruppen.

Ved udmelding af Love2stamp Club, vil vi automatisk gå ind og fjerne profilen i den lukkede gruppe . Info om grupper vil blive tilsendt i velkomstmailen, når du melder dig til Love2stamp Club.

Det er vigtigt, at der i gruppen holdes en god tone, og at der er plads til alle – øvede som uøvede. Den her hobby handler om at hygge sig og have det sjovt, og det kan man hos os!

4. Opsigelse

Når du har meldt dig ind i Love2stamp Club, vil dit medlemskab være uopsigeligt de første 6 måneder. Herefter vil du frit kunne opsige med opsigelsesvarslet løbende måned plus en måned.

Opsigelse kan kun finde sted, ved at du sender en mail om din opsigelse til info@love2stamp.dk

Vi sender dig en bekræftelse retur manuelt, når vi har registreret din opsigelse.

Ved opsigelse, vil der gå 8 måneder før du igen kan blive medlem af Love2stamp Club. Dette er for at undgå udnyttelse af medlemskabet.

Det vil ikke være muligt at sætte sit medlemskab på pause.

5. Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelses ret på dit køb af dit Love2stamp Club medlemskab. Din fortrydelsesret bortfalder dog, hvis du har købt varer, hvor du har gjort brug af din Love2stamp Club medlemsrabat. Ved fortrydelse, skal der ske skriftlig henvendelse til info@love2stamp.dk indenfor de første 14 dage, hvor vi vil refundere dig beløbet fratrukket 5% grundet transaktionsomkostninger fra vores betalingsudbyder. 

6. Ændring af vilkår for Love2stamp Club medlemskab

Love2stamp forbeholder sig retten, til at kunne ændre i medlemsbetingelser med 30 dages varsel. Dette gælder ændringer i fordele, betingelser og vilkår, samt ophør af Love2stamp Club. Såfremt væsentlige ændringer sker, som fx ændring af pakkernes værdi i nedadgående retning, yderligere karantæne mm. vil medlemmer kunne opsige aftalen med Love2stamp ved udgangen af den måned informationen om ændringen modtages i.

Sker der ændring i forhold til prisstruktur vil dette blive varslet med løbende måned plus en måned. Her har medlemmer ligeledes mulighed for at kunne opsige aftalen med Love2stamp ved udgangen af den måned informationen om ændringen modtages i.