TILLYKKE GULDKLUMP | JUNI 5, 2024 | CAMILLA HILT ANDERSEN

Inspirations blogindlæg med “Animal Collection – Pandas”

Hejsa i den tidlige sommer varme 😊

Jeg har glædet mig til den nye “Animal collection”. Jeg bliver så glad i låget, af at samle og farvelægge de søde dyr. Jeg kan godt lide, at de er nuttede, men ikke FOR nuttede, det gør dem meget anvendelige, Og elsker at der er tilbehør til, så det er muligt at bygge forskellige scener op på kortet.

Motiver:

På dette kort har jeg valgt den almindelige panda, den sort/hvide, nuttede, legesyge, kluntede panda. Den er sat på kortet, som om den er ved at falde ud af kortet, for at understrege det nuttede og kluntede.

Pandaen er stemplet med sort Versafine Clair på 200g akvarel papir, da jeg har farvelagt dem med Zig Clean ColorReal Brush. Jeg har farvelagt tone i tone, og blendet sammen fra mørk til lys.

Zig farvekombinationer til panda

Sort pels: 10-902

Hvid pels: 900-999

Mund: 62-214

Snude: 10

Når pandaen er farvelagt, standser jeg den ud med outline dien. Forbenene klipper jeg fri med min saks.

Til flagbanner har jeg brugt det massive flag stempel, fra stempel pakken med party tilbehør. Det er stemplet på hvid karton med en rød sværte (en gammel fra gemmeren), og standset dem ud med outside banner dien fra die sættet med party tilbehør. Herfra har jeg også brugt den store snor die, til at standse snoren ud med.

Baggrund:

Til baggrunden har jeg brugt hvid karton i A6 størrelse. Det er standset ud med baggrunds dien “Circles”, som giver et fint mønster i kartonet. Ca midt på har jeg lavet et hul med min en cirkel die. Jeg har brugt die nr 6 (talt inde fra den mindste), fra sættet med dobbelt stich. Da cirklen ikke skal bruges, giver det et hul uden mønster rundt i kanten.

Tekster:

Teksterne er fra die serien med ord i skrift typen “Elegance”. De er standset ud i en mat guld, og brugt uden skyggen.

Kortet samles:

Nu kan hele kortet samles.

Med min Tim Holtz guillotine skærer jeg et par mm af siderne, på det hvide mønstret karton.

Pandaen limes fast på cirkel kanten, så forben ligger ud over kanten, og kroppen er gemt væk bagved.

Jeg har taget et stykke hvidt karton, og har skåret det i samme størrelse, som den hvide baggrund. Det limer jeg på min baggrund og pandaen. Det giver en hvid neutral farve i cirklen bag pandaen, og hul mønstret på baggrunden syner også hvid. Her efter limer jeg det på en rød matte, der matcher i nuancen til flagene.

Den udstandset snor limes på i toppen, og flagene limes på, så toppen af dem ligger på snoren.

De to tekster, tillykke guldklump, limes direkte på det færdige kort., og sat på en A6 kort base.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative hilsner fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste: