Fantastisk påske inspirations blogindlæg
Jeg vil i dag vise jer et A6 kort med stempelpakken fra marts club pakken. Jeg har lavet et kort, som ikke nødvendigvis skal bruges som en påske hilsen. Det kan bruges til en fødselsdag, mors dag eller sammen med en buket blomster.
Motiver:
Jeg har valgt at bruge pige kaninen til mit kort. Jeg stempler hende med sort Versafine Clair på akvarel papir. Jeg bruger min stamping buddy til at stemple med, da jeg med den kan stemple flere gange samme sted hvis det bliver nødvendigt.
Jeg bruger Versafine Clair og akvarel papir, da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush.
Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys. Enkelte steder har jeg lysnet nuancen, ved at blende med lidt vand. Jeg dypper tussen i en dråbe vand, og lader vandet trænge op i penslen, og blender derefter.
Zig farvekombinationer:
Kanin: 65-72
Kurv: 65-60
Blomster: 202-26-52-40-48
Jeg klipper det hele ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt.
Baggrund:
Til baggrunden har jeg også brugt akvarel papir, da jeg vil sværte med Distress oxide.
Jeg standser mit baggrunds papir ud med en rektangel die, som laver prik mønster i kanten.
Mit akvarel papir sætter jeg fast på min stencil med lidt washi tape, så den ikke smutter fra mig når jeg skal sværte. Jeg har valgt den stencil der hedder: Hearts, og jeg bruger den oxide der hedder: picked raspberry. De lyserøde hjerter passer fint sammen med kjolen og blomsterne.
Jeg starte i midten af min stencil med at sværte, her skal hjerterne være kraftigst. Ud mod kanten sværter jeg mere forsigtigt, så hjerterne bliver mere utydelige. Jeg bruger min blending brush.
Tekster:
Teksten til kortet som jeg har valgt, kommer fra stempelpakken “3 små mus”. Den var en del af adventskalenderen 2020. Jeg har valgt den, fordi den passer perfekt til mit kort.
Jeg har stemplet teksten direkte på kortet med Versafine Clair i sort, da den giver et flot tryk. Teksten er placeret over kaninen.
Kortet samles:
Jeg har fundet noget lyserødt ensfarvet karton frem, det sætter jeg fast direkte på min kortbase.
Efter at jeg har stemplet min tekst, sætter jeg kaninen på. Hun limes direkte på min baggrund, under min tekst.
Jeg vil gerne have løftet kortet lidt. Til det bruger jeg Love2stamps 2 mm foam tape (12 mm i bredden), og sætter det langs kanten bag på mit akvarel papir. Derefter placerer jeg det oven på det lyserøde karton der sidder på kort basen. Det lyserøde karton, indrammer kortet med en fin kant hele vejen rundt. Rammen er med til at samle kortet og alle de lyserøde hjerter.