FORÅR I LUFTEN APRIL 6, 2020 | ANNA OLIVERA

Forår i luften inspirations blogindlæg

Kalenderen siger forår, og vi nærmer os også snart med vejret – håber vi !

Foråret er en skøn tid, jeg elsker at se knopperne komme frem på træerne, påsken og tulipanerne som også kommer frem.

Disse tulipaner fik jeg ideen til lige inden jeg skulle have denne udgivelse produceret.

Så det var en hurtig tanke som straks blev tegnet og sendt afsted.

Jeg synes tulipanerne er rigtigt fine og de kan farvelægges i så mange forskellige fine farver.

Teksten som følger med er SÅ sigende! 😊

DU KAN NEDERST PÅ SIDEN SE, HVILKE STEMPELSÆT DER ER BLEVET BRUGT I DETTE INDLÆG

Jeg stempler tulipanerne på Neenah karton.
Jeg bruger min stamping pad og Memento sværte som jeg plejer.

Jeg farvelægger tulipanerne og bladene med Copic.
Derefter klipper jeg motiverne ud med Tim Holtz saks og tegner highlight med en gel pen.
TULIPANER: R29 – R17 – R24 (SKETCH), BLADE: YG05 (SKETCH) – YG11 – G40 (SKETCH)

Jeg tager akvarel karton og standser en firkant ud.
Jeg bruger Simple & Basic die.
Derefter tager jeg to forskellige Lindy’s Gang Magical Shakers, stencil fra The Rabbit Hole Design og en sprayflaske med vand i.
Jeg drysser Magical Shakers i hullerne i stencil, så det kommer på kartonen og sprayer så vand over.
Jeg fjerner forsigtigt stencil og tørre med en varmepistol.

Jeg stempler teksten “Venskab..” fra stempelsættet og standser den ud.
Jeg bruger Neenah karton, Simple & Basic die og VersaFine Clair sværte samt min runde akryl klods.

Kortet skal nu samles.
Jeg bruger 3D puder under teksten og under motivet.
Under baggrunden bruger jeg foam tape og sætter den så på kortbasen.

Jeg stempler en “Handmade” tekst fra Love2stamp bagpå kortet.
jeg bruger min runde akryl klods og VersaFine Clair sværte.

Kortet er færdigt.

Kreative hilsner fra Anna @Aocreativity

Materialeliste:

2 kommentarer til “FORÅR I LUFTEN APRIL 6, 2020 | ANNA OLIVERA”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *