KALENDERLÅGE 22: GLÆDELIG JUL DECEMBER 22, 2020 | TINA BLICHFELDT

I dag d. 22. december, åbner vi kalenderlåge 22.

Bag denne låge gemmer der sig et inspirations blogindlæg fra Tina.

Husk, at hvis du har modtaget Love2stamp Club adventskalender 2020, kan du deltage i en konkurrence om et gavekort på 500,- i konkurrence-opslaget på vores Facebook hovedside “Love2stamp” og på Instagram. 

*Læs mere om konkurrencen i brochuren som du har fået med til din adventskalender.

Link til konkurrence: 

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=431387551583487&id=112757563446489&fs=5&focus_composer=0&ref=page_internal

Love2stamp har i hele december måned en julekalender fuld af inspirations, vi åbner en ny kalenderlåge med inspiration hver dag. 

Glædelig jul inspirations blogindlæg

Hej med jer 😊

Denne gang vil jeg vise jer et lille ophæng eller gavetag – afhængig af, hvad man vil bruge det til.

Motiv:

Jeg har brugt den søde snemand fra sættet “Glædelig Jul” – jeg har brugt ham nogle gange efterhånden på forskellige projekter. Udover at være supersød, er han også hurtigt farvelagt og har en god størrelse til både til- og fra kort, ophæng, kort osv.

Jeg bruger altid Memento Tuxedo Black på Neenah karton, når jeg stempler motiver med henblik på farvelægning med alkoholtusser som f.eks. Copics.

Farvelægning:

Jeg har på dette kort igen brugt mine COPICS alkoholtusser. Der er ikke de store flader at farvelægge, så han er hurtigt farvelagt, vores lille glade snemand.

COPICS farvekombinationer:

HUE:  R59 – R29 – R35
GULEROD:  YR18 – YR15 – YR04 – Y17
BLÅ FARVE PÅ KROP:  BOOO – BOOOO – og masser af blender 0 til at tone kanterne ud
PELSKANT PÅ HUE: C5 – C3 – C0
TØRKLÆDE: B24 – B02
JULESTJERNE: R59 – R37 -R35 – RV14
BLADE: G28 – G07 – YG09 – jeg har tegnet omrids rundt om blomster og blade med YG61

Som altid farvelægger jeg altid á 2 omgange for at dybden frem i motivet, og det har jeg også gjort denne gang. 

Jeg starter næsten altid med den mørkeste farve og kortlægger skyggerne med den og arbejder mig derefter baglæns mod den lyseste farve. Jeg gentager processen for at blende farverne rigtig godt sammen og få dybden rigtig frem i farverne og motivet. Til allersidst – når kartonen er rigtig godt mættet af farve – lægger jeg de dybeste skygger.

Husk – som jeg altid skriver – at resultatet ikke skal være perfekt men hyggeligt at sidde med. Du kreerer noget unikt og fint og hygger dig forhåbentlig med processen, og det er det (synes jeg) farvelægning handler om. 

Tekst:

Teksten er den søde die “Julehilsen med skygge”. I pakken er selve hilsenen samt 2 skyggedies, så man kan enten bruge dem sammen eller som her, hvor jeg kun har brugt teksten samt den næststørste skyggedie, som jeg har stanset ud fra samme blok mønsterkarton, som stjernerne er stanset ud i. På skyggerne er en fin præget kant, der lige giver lidt ekstra til motivet.

Ophænget samles:

Jeg har stanset stjernemotiver ud i 3 forskellige størrelser. Den bagerste og største er stanset ud i glittet hvid karton og ovenpå har jeg sat de 2 mindre stjerner på fra en StudioLight blok i fine dueblå douce farver (indimellem trænger man til andet end rødt og guld, selv om det er december). Imellem lagene har jeg monteret nogle udstansede motiver (en doily og et åbent juletræ) også i den glittede karton. Stjernerne er limet sammen forskudt for hinanden.

Man kan desværre ikke helt se på billederne, hvor fint det glimter – men som altid med mig skal der være noget glitter på! 😃

Jeg har klippet snemanden ud med en saks. Hans arme er umulige at klippe ud, så dem har jeg klippet af og i stedet sat grene fra en gren-die på i glittet brunt karton.

Jeg har stanset lidt grønne grene ud og monteret under stemplet og limet hele herligheden på med 3D puder.

Til sidst sætter jeg et organzabånd i til ophæng.

Nu er min glade lille snemand klar til at komme op og hænge på juletræet.

Tak fordi du kiggede med.

Kreative hilsner fra 
Tina

@Tinabkkristiansen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *