Inspirations blogindlæg med ”Back to the 70´s”
Vi har haft stempel pakken med 80’er tema, nu er vi tilbage til 70’erne. Farverne i 70’erne er for mig, valgt med lukkede øjne. De brune, orange, lilla og grønne farver sammen , skriger i mine øjne. Med kortet jeg vil vise i dag, er med farver der passer lidt bedre sammen. Jeg har valgt de farver, som jeg ser i en disco kugle, med et strejf af glimmer
Motiver:
Jeg har brugt flere af motiverne fra pakken. Halskæden med peace tegn, har jeg valgt at klippe snoren af, og kun bruge peace tegnet.
Jeg bruger Versafine Clair i sort, til at stemple motiverne med. Da jeg skal farvelægge med Zig Clean Color Real Brush, stempler jeg på akvarel papir.
Den blending teknik jeg har brugt, er våd i våd. Farverne er blendet ind i hinanden imens, at farven på papiret stadig er våd. Med runde bevægelser skubbes farverne sammen , og overgangen bliver på den måde blandet. Jeg går fra mørk til lys.
Zig farvekombinationer:
Back to the 70’s: 27-202-26-30-36-35-809-803
Peace tegn: 906-905-99
Klik-klak: 30-36-906-905
Jeg klipper det hele ud med min lille Tim Holtz saks, og sørger for at efterlade en lille hvid kant hele vejen rundt.
Baggrund:
Til baggrunden bruger jeg et stykke A6 akvarel papir, da jeg skal sprøjte vand oven på Faber-Castell Gelatos.
Jeg har valgt 3 farver: blueberry, cotton candy og bubble gum.
Jeg påfører de 3 farver lidt tilfældigt, på flere mindre områder. Derefter tager jeg en make up svamp, til hver farve, og gnider farverne ud, så overfladen bliver fin og glat. Forsigtigt blender jeg farverne ind i hinanden.
Det næste jeg gør, er at ligge min “Bubbles” stencil på min baggrund. Forsigtigt med en vådserviet, tørrer jeg lidt af farven væk, der er i boblerne.
Til sidst blander jeg noget shimmer pulver med vand i min vandforstøver, og sprøjter det ud over baggrunden. Et andet produkt med shimmer kan også bruges, f.eks. Lawn Fawn Liquid stardust. Det giver en fin glitrene effekt.
Kortet samles:
Nu er det tid til at samle kortet. Først bruger jeg min rektankulere die med dobbelt prik mønster, det giver kortet en flot ramme. De farvelagte motiver limer jeg direkte på med bogbinderlim.
Jeg stempler min tekst direkte på baggrunden, med sort Versafine Clair. Teksten er fra 70’er slang, og er valgt så kortet kan bruges til flere anledninger.
For at samle helheds udtrykket i kortet, stempler jeg de stjerner der er i pakken, rundt omkring motiverne. Jeg bruger en sværte fra Delicata, den der hedder “Silvery Shimmer”
Til sidst limer jeg kortet på noget blå glimmer karton, der matcher med de blå nuancer i kortet. Den blå glimmer ramme, er med til at farverne og shimmer effekten forstærkes. Det hele limes på en A6 kort base, og er nu klar til en modtager.
Tak fordi du så med, håber du blev inspireret.