Coffee inspirations blogindlæg
Så er det blevet tid til lidt inspiration med en af tekst stempel pakker.
Nemlig pakken med en masse fine kaffe tekster, her er det stempel pakken “Coffee”.
Ideen til pakken fik jeg, da vi på webshoppen sælger de kære The Rabbit Hole Designs kaffedyr, her er der nogle tekster, men de er på engelsk, så jeg synes vi manglede nogle på dansk.
Da min mand Kasper, som er en del af Love2stamp også nyder at farvelægge motiver, er det ham, som har farvelagt den søde Unicorn fra The Rabbit Hole Designs på dette kort.
Motiver:
Jeg stempler kaffedyr motivet Unicorn fra The Rabbit Hole Designs.
Jeg stempler på Neenah karton i hvid, og jeg bruger min stampingpad og Memento sværte i sort til at stemple med.
Jeg farvelægger motivet med COPICS, og derefter standser jeg det ud med Unicorn die fra The Rabbit Hole Designs.
Til sidst tegner jeg highlights med en gel pen.
Baggrund:
Til baggrunden bruger jeg Neenah karton i hvid og standser det ud med en rektangel die.
Jeg vil nu bruge folie til min baggrund sammen med Distress Oxide, derfor starter jeg med at tage Coffee Layered stencil fra Love2stamp, og tager så det første lag.
Dette lag sværter jeg med Distress Oxide farven Walnut Stain. Jeg bruger en af de helt små børster fra Blending Brush pakken med 10 stk. i fra Love2stamp.
Når jeg har sværtet færdigt, tager jeg 2. Lag stencil henover og nu ligger jeg så Transfer Gel DUO henover (dette er gel som kan bruges til foil uden brug af varme, men ved brug af kun en standsemaskine som feks. Big Shot eller Gemini). Når jeg har lagt et lag gel på, lader jeg projektet tørre i ca. 4-5 timer, det skal tørre helt klart op.
Efter ca. 5 timer udvælger jeg en foil, som jeg ligger henover baggrunden og min gel jeg har lagt på. Derefter kører jeg den igennem min standsemaskine 2-3 gange sammen med et ekstra stykke karton, for at være mere sikker på, at resultatet bliver fint.
Når det er gjort, piller jeg resten af folien forsigtigt af baggrunden og kan nu se resultatet. Jeg elsker Layered stencils og har valgt at designe flere af disse, da jeg synes man har mange flere muligheder og man kan skabe flere detaljer. Derudover har vi Love2stamp de første i Danmark, som har lavet sådanne stencils og det er vi selvfølgelig glade for, da vi syntes at det manglede.
Tekster:
Jeg har valgt at bruge teksten “Kaffe er svaret” og valgt at stemple de tre fine kaffebønner ved siden af teksten.
Til bagsiden af kortet har jeg brugt et stempel fra “Handmade” stempel pakken.
Jeg stempler teksterne på en rektangel, som jeg har standset ud i Neenah karton. Jeg stempler teksten med VersaFine i sort.
Jeg bruger enten min akrylklods i rund udgave eller min stamping pad.
Kortet samles:
Jeg skal nu samle mit kort, og derfor finder jeg dobbeltklæbende tape eller 3D foam tape til baggrunden. Motivet og teksten sætter jeg på med 3D puder.
Jeg vælger en kortbase, og her er det en A6, som passer til min baggrund.