KALENDERLÅGE 24: GNOME SWEET GNOME 24, 2020 | CAMILLA HILT

I dag d. 24. december, åbner vi den sidste kalenderlåge – nemlig 24.

Bag denne låge gemmer der sig et inspirations blogindlæg fra Camilla.

Husk, at hvis du har modtaget Love2stamp Club adventskalender 2020, kan du deltage i en konkurrence om et gavekort på 500,- i konkurrence-opslaget på vores Facebook hovedside “Love2stamp” og på Instagram. 

*Læs mere om konkurrencen i brochuren som du har fået med til din adventskalender.

Link til konkurrence: 

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=431387551583487&id=112757563446489&fs=5&focus_composer=0&ref=page_internal

Love2stamp har i hele december måned en julekalender fuld af inspirations, vi åbner en ny kalenderlåge med inspiration hver dag. 

Hele Love2stamp holdet ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår! 🎄 Tak for et fantastisk år 2020 – Vi ses i år 2021 😊


Gnome sweet gnome inspirations blogindlæg

De tre gnomer, eller vikinge nisser som jeg også kalder dem, de er så søde. Der er så mange måder at bruge dem på, både enkeltvis og sammen.

Jeg vil vise et kort med den ene gnom, på en blå baggrund med hvide snefnug. Snefnuggene er lavet med klar embossing pulver.

Motiver:

Jeg stempler min gnom med Versafine Clair i sort, på akvarel papir. Det gør jeg fordi jeg vil farvelægge med Watercolour markers fra Faber-Castell, de er vandbaseret tusser.

Jeg har farvelagt uden at blende med vand. Ved alle dele på gnomen har jeg brugt to toner, og blendet dem sammen. Den mørke tone lægges i kanten, der hvor der er skygger. Jeg blender så indover det mørke med den lyse tone, med runde bevægelser så den mørke farve skubbes med og bliver lysere. Det er tydeligst at se på gnomens skæg, da jeg her har brugt nogle brune nuancer, der er lidt langt fra hinanden.

Faber-Castell watercolour markers farvekombinationer:

121-219-264-192-268-132-157-175-109

Derud over har jeg brugt Wink of Stella 999, til at lægge lidt glimmer på juletræet (svært at se på billederne). Nogle glimmer penne trækker farven af, så afprøv den inden på et prøve ark.

Baggrund:

Til baggrunden bruger jeg også akvarel papir, da jeg vil sværte med Distress oxide. Jeg har skåret et stykke, der er lidt mindre end en a6.

Jeg har brugt den stencil der var med i den første advents pakke, Snowflake 1. Jeg påførte Versa Mark på de mindste snefnug, og flyttede stencilen rundt så snefnugene lå jævnt fordelt. Derefter dryssede jeg klar embossing på mine snefnug, og varmede med min Heat Gun.

På hele min kortbase har jeg sværtet med Distress oxide, i farven “speckled egg”. Jeg brugte min sværte børst, og påfører oxiden så farven er mørkest langs kanten, og lys ind mod midten. Når oxiden er tør, tører jeg det overskydene farve væk fra snefnuggene.

Tekster:

Jeg bruger GOD JUL tekst stemplet fra pakken. Teksten er stemplet med sort Versafine Clair midt på en strimmel hvid karton.

Kortet samles:

Nu kan kortet samles.

Min strimmel med tekst placeres nederst på kortet, med lidt mellemrum ned mod bunden. Det sættes på med lim.

Gnomen får også lidt lim, placeres i midten af kortet, og trykkes fast.

Jeg finder en hvid kort base frem i en a6 størrelse. På den sætter jeg mit kort fast med dobbelt klæbende tape. Det placeres så der er en hvid kant rundt om kortet.

Kreative hilsener fra Camilla @hilt_hobby

Materialeliste:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.